Vinterfodring på New Zealand
Roer er blevet en rimelig stor del af vinterfodret til stude og får på New Zealand. Mange producenter har taget roerne ind i fodringen for at holde en høj tilvækst om vinteren. Det specielle er, at dyrene afgræsser roerne, så omkostninger til høst, ensilering, opbevaring og udfodring er sparet. Til afgræsning er det de ”gamle” foderroetyper der bruges, dem der står højt i jorden, har en stor top og en lav tørstof procent. Alligevel mener landmændene, at de høster ca 25-30 tons tørstof per hektar inklusiv top. Det skal lige nævnes, at tildelingen af næringsstoffer er noget højere end hos os i DK! 250 kilo N eller mere, men så får man også nogle store ”vandmeloner” som på billedet. Størrelse imponerer altid og flotte er de.
Det er ikke kun til opfedning, at roerne er kommet ind i vinterfodringen. Lakterende køer får i stigende omfang mulighed for at afgræsse roerne. Her er der dog ”restriktiv” fodring, de får kun 6-7 kilo tørstof per ko per dag i top og rod, ja det er rigtigt! Men så er det også vigtigt, at der er 1 meter ædeplads per ko, ellers får de stærke rigtig meget og de svage ingenting.
Lige i disse dage bliver de fleste køer goldet og sendes derefter på græs/stråfoder og roer. Goldkøerne får helst op til 12 kilo tørstof om dagen per ko! Det svarer til, at de æder op til 50 kilo rod og top i døgnet. De danske køer ville nok stikke fire ben i vejret og udånde med denne fodring, eller ville de?
