Ønsker man at ensilere roerne med egen græsensilage, laves der et slæt hvor tørstofprocenten øges til 40-44%. Denne opbevares indtil der er tid til ensileringen med roerne. For at få en optimal ensilering skal man kende tørstofprocenten på roerne og græsensilagen. Herefter kan blandingen laves, gerne i mixervognen hvor der er mulighed for at veje begge komponenter. Eller der kan ensileres efter lagkageprincippet. Start med 50 cm ren græsensilage i bunden af siloen og derefter ensileres den blandede del eller de knuste roer i lag. Det er en god ide at lade roerne ligge i kule minimum 14 dage, tildækket med fiberdug som tillader vind at blæse igennem, men forhindre vand i at trænge ind i kulen. Roerne renses inden de køres til siloen for at blive knust.