Hvordan virker hybridforædling? Hvordan man laver en hybridrugsort er forklaret her.
Rug er værdifuld som både fødevare og foder produktionen for grise og køer og er også egnet som en energikilde i ethanol- eller biogasproduktion. Som landmand kan du vælge mellem et stort antal hybridsorter af rug. Hvordan virker hybridforædling? Hvordan man laver en hybridrugsort er forklaret her.
Mål for dyrkning af hybridrug:
- Udbyttepotentiale og stabilitet: frøudbytte, tørketolerance og et stift strå
- Sygdomsresistens: Meldrøje, brunrust, meldug og skoldplet
- Kvalitet: rumvægt, frøvægt, protein- og stivelsesindhold
(ACMS x B)
Mor (frøforælder): Krydsning mellem en indavlet linje med CMS-plasma (A) og en indavlet linje med normalt plasma (B). CMS-plasma betyder, at planten indeholder et celleplasma, der forhindrer pollendannelse. Denne egenskab er påkrævet således, at bestøvning fra krydsbestøvende rug kan styres på en målrettet måde.
R-SYN
Far (pollenforælder): en syntetisk population, der ofte består af to forældrekomponenter og bærer genoprettelsesgener. Disse gener muliggør genoprettelse af afkommets frugtbarhed fra frø- og pollenforældrene. Dette er nødvendigt, da hybridrug kun vil danne korn med denne gendannelse.
Indledende krydsninger
Først skal bedsteforældre fremstilles. Dette sker ved selektiv manuel emaskulation og krydsning af udvalgte forældre under poser. Det krydsede afkom bliver derefter selvbestøvet under poser (bestøvning med pollen fra selve planten) for at udvikle indavlede linjer.
Disse indavlede linjer vælges i korte, individuelle rækker for at finde de vigtigste agronomiske egenskaber, såsom mindre lejesæd, frøvægt, vitalitet og sygdomsresistens.
Linjerne, der vælges på denne måde, krydses derefter med planter fra de modsatte genetiske puljer (frø og pollenforældre) til fremstilling af hybridkandidater. Kandidaterne testes herefter på flere lokaliteter.
Udover de ovennævnte egenskaber bestemmes udbyttet også, og det anvendes som grundlag for udvælgelse. Efter flere års forsøg sendes de mest lovende kandidater til afprøvning for en godkendelse på officiel sortsliste.
Find flere oplysninger om, hvordan hybridrugforædling i de senere år har vist tydelige forædlingsfremskridt for områderne udbytteforbedring og meldrøjereksistens.
som testes på flere lokaliteter. Ud over de ovennævnte egenskaber bestemmes udbyttet også, og det anvendes som grundlag for udvælgelse. Efter flere års forsøg sendes meget lovende kandidater til Bundessortenamt [det Tyske føderale kontor for plantesorter] til officiel værdianalyse.
Find flere oplysninger om, hvordan hybridrugavl i de senere år har vist tydelige avlsfremskridt inden for områderne udbytte og meldrøjeresistens i afsnittet om udbytteforbedring og meldrøjeresistens.
Markudbytter
I Tyskland offentliggøres udbyttetallene årligt af Statistischen Bundesamt (Den føderale statistiske myndighed). Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i denne undersøgelse ikke sondres mellem populationsrug og hybridrug på trods af de tydelige forskelle i udbytte. Vores nuværende estimat af hybridugens andel af det samlede rugareal er 75 - 80 %. Udbytteudviklingen der præsenteres, er derfor stærkt medvirkende i denne graf.
I Danmark er det den officelle sortsafprøvning i Tystofte og den efterfølgende afprøvning i landsforsøgene, der bestemmer om en sort af hybridrug skal markedsføres i Danmark. I danmark udgør rughybriderne ca. 97 % af rugarealet.
På baggrund af de gennemsnitlige markudbytter for Tyskland i mindst de seneste 20 år, er det tydeligt, at udbytterne ligger mellem 39 og 61 dt/ha (figur 1). Effekten af tørkeårene 2003, 2007, 2010 og 2011 ses tydelige på gennemsnitsudbytterne. Tendenslinje viser tydeligt, at der har været en klar udbytteforbedring i rug.
Forædlingsfremskridt
Fremskridtene i forædling af hybridrugsorter fremgår tydeligt af tyske analyser. I figur 2 sammenlignes resultaterne for alle hybrid- og populationssorter, der er analyseret i de pågældende år. Tendenslinjen viser tydeligt, at forædlingsfremskridtet for hybridrug er større end for populationsrug.
En væsentlig årsag til forskellen i fremskridtet mellem populationsrug og hybridrug er hybrideffekten (heterosis), hvorved hybridforædling opnår en fordel. I hybrider kan forældre med fordelagtige gener og egenskaber, der supplerer hinanden, systematisk kombineres. Resultatet er større forædlingsfremskridt og dermed bedre udbytte og andre agronomiske egenskaber. Da hybridrugsorter er bygget på en bred genetisk base, er deres tilpasningsevne meget god, hvilket gør det muligt at udnytte gunstige miljøforhold og reducere virkningen af de dårlige
Tre enkle grunde til, at stigningen i markudbytter, der observeres i landbrugspraksis, kan være lavere end forædlingsfremskridtet
Populationsrugfraktion
Populationsrug dyrkes i Tyskland på estimeret 20-25 % af rugarealet. Som det fremgår af figur 2, har denne rugtype imidlertid opnået lavere forædlingsfremskridt i de seneste år. Selv på arealer med lavere udbyttepotentiale, giver hybridrug et højere udbyttestabilitet.
Markedspriser og resulterende intensitet
Der har været perioder med lavere markedspriser gentagne gange inden for 23 år. Dette reducerer dyrkningsindsatsen, hvilket betyder, at sorternes udbyttepotentiale ikke udnyttes fuldt ud. Desuden reduceres arealet, og rugen flyttes til arealer med lavere udbytteniveauer.
Ekstreme vejrforhold
Ekstreme vejrforhold som tørke er sket hyppigere de senere år. Tørke påvirker alle korntyper, men rug dyrkes ofte på lettere jorde, og er derfor mere udsat når man kigger på gennemsnitstal.
Konklusion:
Takket være forædlingsfremskridt har udbyttet af rug været stigende i årevis. Du kan fortsat nyde godt af dette forædlingsfremskridt i fremtiden, hvis du planter hybridrug.
Tørkestresstest
1. Test og afprøvning
Bedste grundlag for at vurdere egenskaber som tørketolerance, er at gennemføre markforsøg. Til målingerne af tørkestresstest anvendes ca. 3.000 rugparceller på samlet 5 ha. Afprøvningen er opdelt i en vandet og en uvandet del, hvor sorterne testes side om side i gentagelser.
Til vanding udlægges 12-15 m lange vandingsslanger pr. parcel, der sikrer en ensartet vanding af parcellerne. Vandtilstrømningen kontrolleres og indstilles meget præcist.
2. Højteknologisk registrering af planteegenskaber
Så mange planteegenskaber som muligt registreres i vores forsøg. Det er især vigtigt at måle alle egenskaber over tid. For at karakterisere plantegenskaber ved en høj vandingsintensitet, er sprøjtebom monteret med GPS, spektrometer og infrarødt termometer. På den måde kan vi, uanset vejret, måle vigtige egenskaber såsom plantetæthed, bladareal, klorofylindhold, sygdomme samt høstudbytte.